Støt Ådalen økonomisk

Gaver med skattefradrag

Ådalen Retræte er godkendt til at modtage gaver med mulighed for skattefradrag. Der er to måder du kan opnå skattefradrag for dine gaver:

Fradrag for engangs gaver

Når du inden for samme indkomstår yder et bidrag (et eller flere beløb) på 500 kr. eller der over. Det maksimale fradag på et år er 14.500 kr. Det opnår du ved at indbetale 15.000 kr. i løbet af et indkomstår.

Fradrag for faste årlige bidrag

Med en gavebrevsaftale giver du Foreningen Ådalen Retræte mulighed for at langtidsplanlægge vores arbejde. Et gavebrev giver mulighed for at trække beløb af alle størrelser fra i skat. Forskellen er, at du skal binde dig til en periode på mindst ti år. Du underskriver en erklæring til Foreningen Ådalen Retræte om det beløb (eller procent af din indkomst), du ønsker at give i mindst ti år, og vedlægger en kopi af erklæringen ved selvangivelsen. Dermed kan du fratrække hele det beløb, du har indbetalt det år. Det maksimale beløb, som kan trækkes fra, er 15 procent af den skattepligtige indtægt om året. Ægtefæller kan tegne gavebreve hver for sig.

Foreningen Ådalen Retræte indberetter gavebeløbene til SKAT, så fradraget automatisk bliver medtaget på din selvangivelse. Af samme grund er det vigtig vi får oplyst dit CPR-nr.

Ønsker du at benytte dig af disse muligheder eller har du spørgsmål kan du sende en e-mail til: 

Indbetaling af støtte

Du kan støtte Ådalen Retræte økonomisk ved at overføre din gave på konto: reg. 7738 kontonr. 1328770. Husk at anføre dit CPR-Nr, når du ønsker fradrag